Stevie Wonder Tribute Niels HP & Big Apple Big Band – Lørdag d. 10. oktober 2020 kl.20:00

Billedet indeholder sandsynligvis: 1 person, sidder og barn

Big Apple Big Band & Niels H.P. samler kræfterne og præsenterer Stevie Wonders bedste sange fortolket af en af Danmarks allerbedste soulsangere.

Stevie Wonders virke som kunstner er et helt univers: en fremragende sanger, musiker, komponist og tekstforfatter med et kæmpe katalog af ikoniske sange og en perlerække af udgivelser. Karrieren begyndte som 12 årig med ”Fingertips”, og perioden fra 1972-1980 var hans mest produktive med albums som ”Talking Book”, mesterværket ”Songs in the Key of Life” og ”Hotter Than July”.

Niels H.P. er en af Danmarks førende soulfortolkere med flere pladeudgivelser bag sig, har medvirket i orkestre som fx Ridin’ Thumb. Niels har desuden optrådt i New York på Ashford & Simpson’s Sugar Bar, hvor han væltede huset med en udgave af Carole Kings ”You’ve Got a Friend”.

Big Apple Big Band har mange år på køresedlen. De sidste år har bandet optrådt med bl.a. Anders Blichfeldt (Big Band Beatles og Rock Swings), Christina Boelskifte (musik af Monica Zetterlund, Quincy Jones m.fl) samt med den amerikanske supertrompetist Wayne Bergeron fra Los Angeles (hvis du har set en nyere Disney film, er det ham der spiller 1. trompeten) men også med komponister og dirigenter som Steen Nikolaj Hansen, Nikolaj Bentzon, Ole Koch Hansen, Niels Jørgen Steen og Bjarne Thanning.

På denne aften vil Niels H.P. og Big Apple fortolke Stevie Wonders soulmusik i et big band format, der giver genren et solidt baghjul.

En aften med en solist og et big band, der blæser vinterens mørke og kulde om til lys og varme.

Arrangør: Taastrup Teater & Musikhus

Spillested: Taastrup Teater & Musikhus, Kjeld Abells Plads, 2630 Taastrup

Spilledato & tid: Lørdag d. 10. okt. 2020 kl. 20.00 (Baren og dørene til salen åbner kl. 19.00)

Billetpris: 195 kr. (inkl. gebyr) (Billetsalget stopper 15 min. før showstart)

Pladser: Unummererede Siddepladser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *